Snack

Humus

Jeg har for første gang nogensinde kastet mig over at lave humus. Jeg var kæk og satte 900 g kikærter i blød, det har resulteret i, at jeg har måttet finde plads i fryseren til udblødte ærter, lave STOR portion humus og eksperimentere med brugen af kikærter i diverse retter.

Tørrede kikærter hæver til ca. dobbelt størrelse og vægt. Hæld den ønskede mængde kikærter i en skål, hæld derefter ca. 4 gange så meget vand over. Lad ærterne hvilke i vandet på køl i mindst 10 timer, skift evt. vandet undervejs.

Kog kikærterne i ca. 45 minutter. Køl ærterne af og du er klar.

Humus (stor portion)

800 g udblødte og kogte kikærter

2 spsk olie

2 spsk paprika

5 fed hvidløg

1 dl vand

salt og peber

Blandingen hældes i blender/hakker og laves til en fin puré. Man kan selv vurdere, om man vil have sin humus grov eller fin og tilsætte mere vand, hvis man ønsker konsistensen mere tynd og cremet. Denne humus er ret tyk.

Server med grøntsagsstænger og lækkert brød.

Katrine

 

 

Reklamer

Saltbagte mandler

En virkelig nem måde at lave lækre snacks på. Har forsøgt mig med hasselnødder også, hvilket ikke ligefrem var et hit. Men denne opskrift, som jeg har fået af min mor gør disse mandler bliver supersprøde og smagfulde. Jeg har serveret mine udelukkende som snacks, men mandlerne kan sagtens bruges som et ekstra pift til salater etc.

200 g mandler

2 dl vand

1 lille spsk. salt

Mandlerne, salt og vand koges i en gryde til vandet er væk, herefter fordeles mandlerne på en bageplade med bagepapir og bages i 20 minutter i ovnen på 200 grader.

Katrine