Solsikkekerner

Fem hjerter og en rugbrødsform

Se det er go’ karma at bage sit rugbrød i hjerteformede muffinforme, disse skabte glæde hos veninden Lotte, som fik serveret ristede hjerteskiver med humus og grøntsagsstænger.

Surdej

50 g gær

1 liter vand

200 g rugkerner

200 g grahamsmel

Rugbrød

175 g hvedemel

200 g rugmel

125 g knækkede rugkerner

150 g frø (oprindelig opskrift lyder på 100 g, men jeg kan sjældent holde mig tilbage med græskarkerner, solsikkekerner og hørfrø etc.)

17 g salt – ca 1 spsk

4,5 dl vand

1 dl surdej

Bland alle ingredienser og ælt på maskine i ca. 10 minutter, tag lidt af dejen fra og bland denne i surdejen. Herefter fyldes dejen i forme – har du ikke forme af silikone er bagepapir at foretrække. Brødet stilles til hvile i formene under viskestykke i 6-18 timer – dejen skal gerne hæve til ca. dobbeltstørrelse.

Bag brødet ved 180 gr. De små forme tog jeg ud efter ca 35 minutter og det store brød efter 1 time og 20 minutter.

Lad brødet køle af, selvom brød ofte er top lækkert, når det stadig er lunt, så kan dette virke lidt klæg inden det er nedkølet.

Katrine

Reklamer

Morgenknas og basilikum yoghurt

Det er søndag og smagsløgene skal forkæles fra morgenstunden. Så i dag har jeg lavet basilikum yoghurt med friske frugter og toppet med en simpel müsli lavet på panden. Jeg er ikke den store fan af yoghurt og slet ikke yoghurt uden smag, men denne med honning, appelsin saft og basilikum er top lækker, hvis du spørger mig.

Yoghurt

2 dl yoghurt naturel

4 blade frisk basilikum hakket fint

4 dråber honning

1 spsk presset appelsinsaft

Alle ingredienser blandes og stilles til at trække mens müsli laves. Herefter hældes yoghurten over en blanding af friske frugter, jeg har brugt et halvt æble, en halv appelsin og nogle blåbær.

Müsli (giver nok til to portioner)

30 g havregryn

15 g hakkede mandler

15 g blandede solsikkekerner og hørfrø

2 spsk honning

lidt olie

Varm en smule olie op i en pande og tilsæt de resterende ingredienser. Lad ingredienserne få farve, men rør ofte. Når alle ingredienserne har blandet sig med honningen og er gyldne tages blandingen af panden og køles af på bagepapir. Herefter er vi klar til servering.

God søndag

Katrine